For at foretage ajourføringer skal man downloade kommunens afstemningsområder, åbne dem i en GIS-klient, foretage de nødvendige ajourføringsopgaver og uploade afstemningsområderne igen. Det kunne fx være:

  • Foretage justering af grænser imellem 2 afstemningsområder
  • Oprette et nyt afstemningsområde (ved først at skabe hul blandt de eksisterende)
  • Slå to afstemningsområder sammen ved at nedlægge det ene
  • Foretage ændring af afstemningssted, herunder ændring af adresse
  • Foretage ændring af navn og nummer på afstemningsområde (nummerering skal være unik inden for kommune).

Ændring af afstemningsstedadresse, navnet på afstemningsstedet,  navn og nummer på afstemningsområde

Navnet på afstemningssted skiftes ved at taste en ny værdi ind i attributten afstemN (i GML formatet hedder attributten afstemningsstedNavn).

Navnet må maksimalt fylde 70 karakterer

Adressen for afstemningsstedet skiftes ved at kopiere en ny adgangsadresse-uuid (husnummer) ind i attributten afstemA (i GML formatet hedder attributten afstemningsstedAdresse).

Husnummer-uuid’er kan findes på Danmarksadresser.dk

Vær opmærksom på, at det ikke er adresse-id (den vil fejle), men husnummer-id, applikationen kræver.

Ændring af navn og nummer på afstemningsområde foretages ved at redigere hhv attributten navn og nummer. Nummerering skal være unik inden for kommune.


Ændringer i geometrien i en kommunes afstemningsområder 

Læs om applikationens validering af afstemningsområder på siden Fælles topologi inden ændringer foretages

Oprette et nyt afstemningsområde

For at oprette et nyt afstemningsområde skal man først skabe et hul i det eksisterende tema på det område, man ønsker at det nye afstemningsområde skal ligge.

Derpå benytter man en funktion som Create Features i ArcMap og tegner en ny polygon. Hvis afstemningsområdet skal bestå af flere dele til samme multipolygon, skal man tegne hver del for sig.

De 5 attributter ”navn”, ”nummer”, ”afstemA”, ”afstemN” og ”opstilling” skal være udfyldt. Se ovenfor for detaljer om disse.