Ejerfortegnelsen har en generel designbeslutning ift. at virkningstider, f.eks. opdateringer udført manuelt i brugerfladen, registreres med en nøjagtighed på hele sekunder. For ejerskab og administrator afrundes endvidere til hele dage. Dette fordi overtagelsesdatoer er en dato og ikke et tidsstempel, og fordi en ejer skattemæssigt er ejer hele dagen, ikke kun fra f.eks. kl. 14.20.34.
Undtagelsen er de ejerskifter, hvor samme ejendom handles mange gange samme dag med samme overtagelsesdato. Her skubbes virkningFra med 10 minutter, således man undgår bitemporalt overlap, og sikrer at alle historiske ejerskaber kan identificeres.
Bemærk at sekunder normalt rundes op til næste hele sekund, mens dage rundes ned ved fjernelse af tidsangivelsen. Som anvender skal man være opmærksom herpå hvis data samkøres med data i andre registre, som anvender anderledes nøjagtighed i tidsstempler, da det kan påvirke udhentning af data i tilfælde hvor ændring er indført samtidig i begge registre.
Som anvender er man ansvarlig for selv at sætte sig ind i registerspecifikke bitemporale afrundingsregler for de registre man anvender, og vælge den løsningsmodel der passer bedst til det konkrete scenarie. En anbefalet løsningsmodel er dog at man kompenserer for afrunding ved at runde tidsstempel med lavest nøjagtighed op på sekund, minut, time eller dag (afhængig af hvilket niveau tidsstempelet er afrundet til), og anvender dette i opslag mod registeret med højst nøjagtighed i tidsstempel.
Se nedenstående eksempler.