Når WFS åbnes, skal ’HISTORISK Børne- og skoledistrikter (5710)’ åbnes, hvor det historiske data findes.
Det historiske datasæt bliver dannet når kommunerne retter i det oprindelige datasæt, så hvis data opdateres eller erstatter eksisterende data, så bliver den gamle version automatisk oprettet i det historiske datasæt.
Det betyder, at selvom et skoledistrikt går igen flere gange, betyder det ikke nødvendigvis at der er forskel på data – det kan være et udtryk for at kommunen datavasker alle skoledistrikterne årligt, og dermed erstatter eksisterende data.
For at lave en sammenligning af data, anbefales det at holde de historiske distrikter op mod de nuværende, gældende distrikter.

Relevante felter der kan sorteres efter, for at undersøge skoledistrikternes udvikling gennem tiden:
Læs om unikke data via. deres Objekt_id (fra specifikationen):
"Redigering/sletning af objekter håndteres via flere felter. Et objekt bevarer samme identitet (”Objekt_id”) gennem hele dets levetid, fra det bliver født, til det evt. på et tidspunkt bliver gjort historisk (”Systid_til” = d.d.). Ændringer af geometri eller felter til et objekt medfører, at der kommer en ny version af objektet. Tidspunkter (”Systid_fra”, ”Systid_til”) for hver versions eksistensperiode registreres sådan, at der er en tidsmæssig ubrudt periode fra et objekts fødsel til det evt. bliver gjort historisk. Det er således muligt at følge et objekts eksistens med forskellige ændringer gennem hele dets levetid."
Information om siden:
Sidst revideret: Januar 2026
Ansvarlig: Sigurd Drejer, sivd@kl.dk