Information om siden:

Sidst revideret: 2025

Ansvarlig: Line Hvingel, lihv@kl.dk, og mrb@kystognaturturisme.dk

Danmarks rekreative cykelnet - Gennem gode data i GeoFA

Et nyt cykelnet for rekreativ cykling er under udvikling i Danmark, og inspirationen til dette kommer fra bl.a. Holland og Belgien og supplerer bl.a. de nationale og regionale ruter, der allerede findes for rekreativ cykling. I cykelnettet forbindes cykelvenlige strækninger i et netværk, og der hvor strækningerne mødes opstår et knudepunkt eller en krydsning, der markeres med vejvisning. Systemet kaldes derfor også for et cykelknudepunktsnetværk.

Cykelnettet giver cyklisterne mulighed for at planlægge lige netop den cykeltur, de ønsker. Strækninger i cykelnettet udvælges med fokus på det, der skaber gode cykeloplevelser. Det kunne fx være hensynet til den nære natur, adgang til seværdigheder eller andre interessante steder. Cyklisten skal desuden have adgang til faciliteter såsom indkøb, overnatning, toiletter og cykelservice, og der skal være fleksibilitet og mulighed for at vælge ruter, som er godt afmærkede.

Registreringssystematikken i GeoFA - og den kommunale verificering af cykelnettet

I GeoFA findes cykelnettet som et “Planlægningsnetværk”. Her finder du de to dele, som den digitale udgave af cykelnettet består af: Cykelknudepunkter (5608) og Cykelknudepunktsstrækninger (5609). Begge er indlagt for alle landets kommuner uden for storbykernen af brugeren ‘dknt’ med:

  • planstatus: 2 (planlagt) samt
  • off_kode: 3 (Synlig for alle myndigheder, men ikke offentlig tilgængelig).

Når kommunerne har arbejdet med planlægningsnetværket og kvalificeret det til et færdigt digitalt netværk, skal kommunerne:

  1. skift cvr fra ‘dknt’ til kommunens cvr-nummer,
  2. skift off_kode til 1 (synligt for alle),
  3. skift planstatus til 1 (etableret). 

Herefter er det bl.a. at finde på Udinaturen.dk.

Husk at vedligeholde data om det aktuelle cykelnet i GeoFA. Dvs. sker der ændringer i jeres cykelnet – både digitalt og fysisk, så husk at oploade de nye elementer i GeoFA.

Et godt udpegningsgrundlag til det rekreative cykelnet

Vil I som kommune have et godt GeoFA-datagrundlag for kvalificering og for udstilling af cykelnettet, så skal I desuden med fordel arbejde med kvaliteten af følgende data:


Punkter og flader:

  • 1012 Toilet 
  • 1021 Legeplads
  • 1041 Naturlegeplads
  • 1211 Vandlegeplads
  • 1051 Badestrand/-sted
  • 1061 Blå Flag Strand 
  • 1062 Badepunkt
  • 1132 Tørvejrsrum/Madpakkehus
  • 1201 Borde-bænke/Picnic
  • 112 Cykelpumpestation/servicepost
  • 1222 Vandpost
  • 1232 Trækfærge 
  • 1302 Formidlingscenter
  • 2062 Naturcenter 
  • 2092 Udstilling 
  • 2012 Fugletårn/Udsigtstårn
  • 2022 Udsigtspunkt 

Linjer 

  • 3 Cykelrute 
  • 5 Vandrerute

Find diverse vejledninger her: www.cykeloplevelser.dk


Med GeoFA ud på cykel – god fornøjelse