Under et IT-system kan du ansøge om adgang til beskyttede registerdata ved at oprette en ansøgning i Datafordeler Administration, som skal ledsages af et bilag. Bilagets form og indhold afhænger af det register, der ansøges om adgang til.
Læs mere om anmodning om adgang og krav til bilag for de registre med adgangsbegrænsede data.
En registeradministrator kan herefter godkende ansøgningen og i den forbindelse sætte en udløbsdato for ansøgningen på maksimalt 2 år.
En dataadgangsansøgning består af følgende:
Gennem oversigten over dataadgange på et IT-system kan du klikke på en given ansøgning og derved tilgå informationer om det.
Det er, under den enkelte dataadgang, muligt at forlænge adgangen på godkendte ansøgninger med 2 år frem i tiden, dette gøres ved et klik på "Forlæng"-knappen hvorefter udløbsdato sættes til 2 år fra dags dato.
Skulle det ske at adgangen udløber før den forlænges, skal der laves en ny ansøgning på de ønskede entiteter. En ny ansøgning skal godkendes af registeret igen.
Vil du nedlægge IT-systemets adgang til beskyttet data, kan dette gøres på samme side ved at klikke på "Afmeld"-knappen.