Danmarks Højdemodel (DHM) indeholder detaljeret information om højdeforholdene i Danmark og kan bruges til at kortlægge, hvor vand strømmer hen og samler sig ved ekstreme vejrhændelser som stormflod og skybrud.
Sideinformation
Højdedata giver mulighed for at producere detaljerede og præcise kort, der viser vandets indtrængen og udbredelse i by og langs kyster og vandløb for hele landet. Kortene bruges blandt andet af Beredskabet og DMI til at skabe et realtidsbillede af den aktuelle situation, når vandet trænger sig på under ekstreme vejrhændelser som stormflod og skybrud. De bruges også af kommuner og statslige myndigheder i den langsigtede planlægning af klimatilpasningsindsatsen.
Danmarks Højdemodel (DHM) anvendes også på forsvars-, beredskabs- og miljøområdet, i forbindelse med større byggeri- og anlægsprojekter, kortlægning og arkæologisk arbejde.
Klimadatastyrelsen er registerejer for Danmarks Højdemodel (DHM).
Læs mere om DHM’s vedligehold, kvalitetskontroller og eventuelle forbehold for anvendelse på siden Datakvalitet (DHM).
![]()
Den seneste Danmarks Højdemodel er formentligt verdens bedste landsdækkende højdemodel. Den består af 415 milliarder punktdata, der bruges til at kortlægge højdeforskelle for terræn og overflade i 0,4 m grid for hele landet.
Danmarks Højdemodel består af flere datasæt, der på forskellige måder viser aspekter af overfladen. Alle de forskellige datasæt er afledt af den grundlæggende punktsky. Få et overblik af de forskellige datasæt i det nedenstående:
Læs mere om registrets indhold i objektkatalogerne for DHM Danmarks Højdekurver og DHM oprindelse, som viser registrets objekttyper med deres egenskaber og relationer.
Se også produktspecifikationen for DHM.

Kortlægning og -produktion har altid haft behov for data om højdeforskelle i terrænet. Disse bliver primært vist ved hjælp af højdekurver. Siden hen har der været et stigende behov for mere præcise og selvstændige højdedata, som kan bruges mere målrettet.
Den første version af Danmarks Højdemodel blev etableret i 2014 med 4-5 punkter per kvadratmeter. Siden 2018 har højdemodellen indeholdt 8 punkter per kvadratmeter.

Dokumentation for Danmarks Fikspunktregisters vedligehold, kvalitetskontrol og forbehold er samlet på Datakvalitet (DHM)
Dokumentation for REST fra DHM er samlet i REST (DHM)
Dokumentation for WFS, WMTS, WMS og WCS fra DHM er formidlet i Dataoversigt på datafordeler.dk
Dokumentation for hændelser fra DHM er samlet i Hændelser (DHM)
Dokumentation for filudtræk fra DHM er samlet i Filudtræk (DHM)
Dokumentation for fildownload fra DHM er samlet i Fildownload (DHM)
Skemaerne fra DHM er samlet på Skema - filudtræk og webservices (DHM)
Den registerspecifikke dokumentation om bitemporalitet fra DHM er samlet på Bitemporalitet (DHM)