For at sikre en fortsat velfungerende adressesystematik i hele landet med adressedata af høj kvalitet, skal der ved fastsættelse af vejnavne, adresser og supplerende bynavne tages hensyn til, at enhver kan orientere sig og finde frem til den vej eller adresse, den pågældende søger – både med eller uden brug af navigationssystemer (bek. § 1, stk. 2).

Adressemyndigheden bestemmer, hvilket vejnavn og husnummer, eventuel etagebetegnelse og dørbetegnelse samt eventuel supplerende bynavn, som skal indgå i adressen for at angive adgangsvejen frem til den bygning eller den del af en bygning, jordstykke med videre, som adressen hører til. Adressen skal være entydig, så den ikke forveksles med andre adresser (lov § 7, stk. 4).

Er der tvivl om, hvilken adgangsgivende vej adressen hører til, dvs. hvis der er flere faktiske og lovlige adgangsveje til adressen, er det altid adressemyndigheden, som afgør, hvilket vejnavn, der skal indgå i adressen. Det skal ske under hensyn til vejretten samt øvrige faktiske forhold (§ 12, stk. 2).

Vejretten er defineret i lov om private fællesveje (privatvejsloven)., hvor det i § 10, nr. 5, fremgår: ”Vejret: Den ret, som den til enhver tid værende ejer af en ejendom har over en privat fællesvej eller privat fællessti til at benytte den pågældende private fællesvej eller fællessti som færdselsareal for ejendommen.”