Når der er mange døre på en etageafsats, anvendes adressebekendtgørelsens § 22, stk. 4, (”tællereglen”) således, at indgangsdørenes placering angives ved hjælp af dørnumre 1, 2, 3, 4 osv.
Hvis der på en etage er mange indgangsdøre, er det imidlertid ikke altid indlysende, hvordan ”tælleregelen” skal bruges.
Eksempler på sådanne bygninger er altangangshuse, kollegier, kontorbyggerier, individuelle ældreboliger og lign., hvor en indgangsdør eller trappe giver adgang til en fælles hall eller til én eller flere korridorer eller altangange, hvorfra der igen er adgang til de enkelte enheder.
Ligesom for alle andre bygninger skal indgangsdøren (fra gaden) identificeres ved hjælp af et husnummer, hvorimod de enkelte entredøre inde i bygningen identificeres ved hjælp af en etage- og dørbetegnelse. Samme metode skal anvendes, uanset om bygningen kun har en etage.
For dørbetegnelsen skal bestemmelsen om ”fra venstre” tolkes således, at dørnummer 1 er den dør, man møder først, når man med venstre hånd følger væggen eller rækværket i retning med uret. Herefter er dørnummer 2 betegnelsen for den næste dør, osv. – stadig i retning med uret.
Hvis man skønner, at der kan opstå usikkerhed om, hvilken dør der er hvilken, bør kommunen anvende adressebekendtgørelsens § 24, stk. 2, og stille krav om, at ejeren ved hver dør opsætter skilt med dørbetegnelsen.
En anden mulighed er, at kommunen vælger at gennemføre en anden systematisk nummerering af alle indgangsdøre på etagen, i opgangen eller bygningen efter bestemmelserne i adressebekendtgørelsens § 23, stk. 1-2. Herved vil ejeren automatisk efter § 24, stk. 1, være forpligtiget til ved hver dør at opsætte skilt med dørbetegnelsen.
