I forbindelse med release den 21/05-2026 bliver ældre versioner af GraphQL og fildownload udfaset.
Benytter I som anvender tidligere versioner som bliver udfaset 21. maj 2026, skal I opdatere jeres systemer til at bruge de seneste tjeneste-versioner. Denne side er en vejledning til, hvad den seneste version er, hvad der er opdateret, og hvad I som anvendere skal være opmærksomme på.
De tjenester og versioner, der udfases, beskrives i tabellen i næste afsnit.
Følgende forudsætninger og afgrænsninger gælder for at kunne følge :
Denne vejledning er kun relevant for dig, der kalder en af de tjeneste-versioner, der bliver udfaset 21. maj 2026.
Denne vejledning tager udgangspunkt i, at du er indforstået med og har god erfaring med GraphQL og fildownload.
Denne vejledning beskriver kun opgradering til den seneste version, der allerede bliver udstillet. Der bliver kun udfaset tidligere tjeneste-versioner af tjenester, hvor der bliver udstillet nyere versioner før 21. maj 2026.
Bemærk
Der vil komme yderligere nye versioner for enkelte tjenester med releasen den 21. maj 2026. Disse er ikke beskrevet i denne vejledning, men kun i særskilte ændringsmeddelelser. Følg med i kommende ændringer på https://datafordeler.dk/drift/aendringer
Hvis jeres system bruger disse entiteter og felter, skal I opdatere jeres systemer til at håndtere de nye datatyper.
Uanset om I er påvirket af de nye datatyper, skal I opdatere den URL, der kalder tjenesterne, til at pege på den nye version. For eksempel, hvis I tidligere kaldte version 1 for BBR: https://graphql.datafordeler.dk/BBR/v1, så skal I opdatere det til den seneste version. For BBR er det version 2: https://graphql.datafordeler.dk/BBR/v2. Den seneste version for alle register listes i afsnit 3Tjenesteversioner der udfases.
Ændringerne til GraphQL skyldes primært fejlrettelser til nullability og/eller geometrifelter i 3D, der skulle være 2D-koordinater. De berørte entiteter og felter beskrives nærmere under hvert register i Bilag 5.2Entiteter og felter med dataændringer.