Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

Eksemplet viser en folkeskole, hvortil der er knyttet en kommunal SFO.

På ejendommen findes desuden en kommunal idrætshal, der henvender sig til flere af kommunens borgere, idet den også bruges i weekenderne og om aftenen til frivillig idræt, foreningsliv og aftenskoleundervisning. Idrætshallen anvendes derudover til borgermøder, og som afstemningssted ved folketings- og kommunevalg.

Selve skolen består af en administrationsbygning, der ud over kontor også rummer den kommunale tandpleje samt to større klassefløje. Der er desuden knyttet en pedelbolig, en fodboldbane og en varmecentral til skolen.

Hele ejendommen vejbetjenes fra ”Skolevej”.

Adressemyndigheden har valgt at fastsætte adresserne ”Skolevej 7” og ”Skolevej 11” til de to indgange, der fra gavlen fører til hver af de to klassefløje, både for at gøre det nemmere at finde frem til aftenskoleundervisningen, men også for at vejlede teknikere og servicefolk, der skal udføre arbejde på skolen.

Skolens hovedindgang til skolens kontor, inspektør, administration og lærerværelse har fået adressen ”Skolevej 13”, mens skoletandklinikken, der har sin egen indgang, har adressen ”Skolevej 15”.

Tilsvarende har varmecentral, Idrætshal og SFO fået hver sin adresse. Tilsynsmyndigheder og serviceteknikere kan derfor bruge GPS’en til at finde frem til det rigtige sted. Det samme kan politi og beredskab, hvis uheldet er ude ved en idrætsbegivenhed eller en anden ulykke på ejendommen.

Endelig har pedelboligen fået adresse efter de generelle regler i § 26, stk. 2, som gælder alle boligenheder. 

Image Modified