Versions Compared
Key
- This line was added.
- This line was removed.
- Formatting was changed.
Om Eksempelsamling for fastsættelse af vejnavne og adresser
Eksempelsamlingen viser, hvordan adresseloven og adressebekendtgørelsen kan udmøntes i en række situationer.
Den er et supplement til Vejledning i adressereglerne, og den opdateres løbende.
Formålet med eksempelsamlingen er at lette kommunernes arbejde som adressemyndighed, herunder fortolkningen og anvendelsen af adressereglerne.
Eksempelsamlingen erstatter udgaven fra 2009. Eksempelsamlingen indeholder ikke alle temaer, der var beskrevet i 2009 udgaven.
Eksempelsamlingen er ikke et retsgyldigt dokument. Det er ordlyden i lov og bekendtgørelse, der er gældende ret.
De gældende regler for adresser og vejnavne, er fastsat i:
Sådan læses eksempelsamlingen
Eksempelsamlingen er tematisk opbygget. Hvert tema starter med en generel beskrivelse, og under det enkelte tema vises én til mange eksempler.
De ord og begreber der anvendes i eksempelsamlingen er søgt ensrettet med ordvalget i adressereglerne og i Vejledning i adressereglerne. Ordene ”adressebekendtgørelse” og ”bekendtgørelsen” anvendes i denne eksempelsamling om "Bekendtgørelse om vejnavne og adresser". Alle andre regelhenvisninger er angivet med deres fulde reference.
Danmarks Adresseregister er i eksempelsamlingen forkortet ”DAR”.
Hvor der i bekendtgørelsen er anvendt ”kan” og ”skal”, eller hvor dette fremgår med et andet ordvalg, er denne terminologi videreført i eksempelsamlingen. Derudover anvendes der i eksempelsamlingen ”bør” og ”anbefaling” i betydningen opfordring, når noget med fordel kan gøres.
Eksempelsamlingen udgives digitalt på danmarksadresser.dk, og den opdateres løbende. Hvornår den enkelte side er opdateret, kan se øverst på siden.
ISBN 978-87-94056-05-2
Søg i hele rummet her
Livesearch | ||
---|---|---|
|