Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

Indlæs og ajourfør data

I GeoFA-editoren kan du indlæse og ajourføre geodata (GIS-data) og billeder under fanen ”Indlæs og ajourfør data”. Det er vigtigt at følge GeoFA-specifikationen, især hvad angår feltnavne, felttyper og obligatoriske felter.

GeoFA-specifikationen kan findes her: GeoFA Specifikation

INFO: GeoFA data er multigeometrier, som er defineret i kortprojektionen UTM Zone 32, mere præcist EPSG: 25832.
For hvert tema er der angivet, hvilken geometritype temaet er, hvilket skal overholdes.

Skabelonfiler kan hentes i formaterne ESRI Shape, MapInfo Tab, GeoPackage, GML og GeoJSON, når du starter et tema.

Figur 3

Figur 4

Når du har dine filer klar, kan du uploade dem i følgende formater:

  • Tab: Husk at inkludere alle tilhørende filer (.tab, .dat, .id, .map).
  • Shp: Husk at inkludere alle tilhørende filer (.shp, .dbf, .shx).
  • GML: Kun det første tema i filen indlæses.
  • GeoJSON: Kun det første tema i filen indlæses.
  • FileGDB: Skal zippes; kun det første tema indlæses.
  • GeoPackage: Kun det første tema indlæses.

Det anbefales at anvende et af formaterne Geopackage, GeoJSON eller GML til upload af GeoFA data, da disse formater understøtter GeoFA specifikationens lange tekst-felter.


I forbindelse med indlæsning og ajourføring af data er det meget vigtigt at have styr på objekternes objekt_id. Vær opmærksom på:

  • Hvis objekt_id er tomt, betragtes det som et nyt objekt.
  • Hvis objekt_id er udfyldt, opdateres det eksisterende objekt, hvis det findes i databasen.
  • Hvis du sætter flueben ved "Slet objekter, som ikke er i uploadede data", vil objekter, der ikke er i de uploadede data, blive slettet. Dette bør kun gøres med omhu, og det anbefales at tage backup af data under fanen "Hent data".

Det anbefales at teste ajourføringen i testmiljøet først og tage en backup af data som GeoPackages fra fanen "Hent data" i driftsmiljøet.

Ovenstående principper er vist i figuren her:

Figur 5

Når man har udpeget filerne, kan man klikke på ”Upload”, hvorefter data behandles. I vinduet nederst får man oplysninger om sin upload.

Figur 6

Figur 7