Versions Compared

Key

  • This line was added.
  • This line was removed.
  • Formatting was changed.

...

Her kan du fx søge på et bynavn, navnet på en sø eller en kartograf, en sognekode (se afsnit om søgning på enhedskode) eller noget andet.

Nedenfor NGedenfor ser du et eksempel med en søgning på "Bagsværd Sø" i fritekstsøgningen.

...

 Her vises et eksempel på et historisk matrikelkort, der åbnes i en ny fane.


Alternativ til PDF-udsnit af kort

Som alternativ til den gamle løsning på HKPN, der tillod brugeren at lave et PDF-udsnit af kort, er det muligt at tage et skærmdump af det ønskede udsnit af kortet med metadata udfoldet. Se billedet nedenfor.


Image Added


Hvis opløsningen ikke er så høj som ønsket, er det en mulighed at åbne det ønskede kort i en ny fane, og lægge det ind over fanen med kortets metadata. Se billedet nedenfor.

Image Added

Sortér dine resultater

...

Liste over centrale begreber brugt i dokumentet med tilhørende definition.

Begreb

Definition

Breddegrad

Breddegrader er de linjer der går rundt om jorden. Disse linjer betegnes med grader (Nordpolen er ved 90 grader, Ækvator ved 0 grader og Sydpolen ved -90 grader).

Ejerlavskode

Et ejerlav er en enhed inden for den matrikulære inddeling og svarer normalt til en landsby eller en hovedgård med tilhørende jorden. Ejerlavskoden består som regel af herredskoden og sognekoden for det område ejerlavet ligger i samt to ekstra cifre (eks. 10151 for Gentofte ejerlav i Gentofte sogn).

Enhedskode

Enhedskoden er en samlet betegnelse for ejerlavs-, sogne- og herredskoder.

Gyldighedsperiode

Bruges som begreb for søgning på parametrene Gældende Fra og Gældende Til. Gyldighedsperioden er ikke gyldig i juridisk forstand.

Herredskode

Et herred betegner en mindre retskreds. Disse er givet et fortløbende nummer, som angives som herredskoden, startende med 1 ved hovedstaden.

Kartograf

En kartograf er en person der tegner landkort, søkort mm.

Kortblad

En side/blad med et kort. Disse kortblade er ofte sammenhængende og vises som kortbladsinddelinger eks. for hele Danmark (fremstår som et net over Danmark med numerisk inddeling).

Kortgruppe

Kortgrupperne er inddelinger af kortværker i beslægtede grupper.

Kortværk

En serie af kort der hænger sammen. Eks. en serie af kort over Danmark opdelt i blade (kortbladsinddelinger). På HistoriskeKort.dk kan kortværk også henvise til en logisk samling af kort, eks. skolekort (kort brugt i undervisning men med forskelligt indhold). 

Længdegrad

Længdegrader er linjer der går vinkelret på breddegraderne og går fra pol til pol (disse linjer kaldes meridianer).

Metadata

Metadata er data om noget andet data. I dette dokument skal metadata forstås som data om Historiske kort, herunder blandt andet tidsangivelser, målestok, titel, geografisk placering mm.

Målestok

Brøk, der angiver forholdet mellem afstande målt på kort o i terræn. Eksempel betyder målestokken 1:25000 at 1 cm på kortet svare til 25000 cm i terrænet. Kan også kaldes målforhold.

Småskala

Kort i småskala er kort med et stort målforhold (eks. 1:1.000.000), altså hvor genstande på et kort synes små (eks. et helt Danmarks kort).

Sognekode

Et sogn er et geografisk område med fælles kirke. Sognekoden består af herredskoden, for det herred som sognet ligger indenfor, samt to ekstra cifre, fra 01 og op efter (eks. 101 for Gentofte sogn).

Storskala

Kort i storskala er kort med et lille målforhold (eks. 1:500). Kortet vil derfor synes detaljeret, hvor selv små ting er synlige.

Well Known Text

Well known tekst er en markup language (opmærkningssprog eller kodesprog), der beskriver vektor data.

Bilag 2 – Metadata forklaring

Liste over og forklaring af metadata til kortene på HistoriskeKort.dk, bemærk at ikke alle kort har samme metadatainformationer.

Navn

Definition

År for administrative rettelser

Året hvor administrative grænser er rettet på kortet.

År for data

Kort udarbejdet på grundlag af data fra dette år eller data sammenstillet i dette år.

År for enkeltrettelser

År for opdatering af kortet med enkelte rettelser, fx en ny bro.

År for fotografering

År for optagelse af flyfoto til brug for produktion af kortet.

År for fotogrametriskudtegning

År hvor kortet er lavet på basis af flyfoto.

År for fotorekognoserede rettelser

År hvor kortet er opdateret på basis af flyfoto.

År for henlæggelse

Arkivteknisk betegnelse for kort der er gået i arkiv.

År for komplimetering i marken

År, hvor kortet er opdateret efter opmåling i marken.

År for kortprøve

Anvendes pt ikke.

År for lineær rettelse

År for rettelser på grundlag af lodret fotografering.

År for målt

Det år den oprindelige opmåling til kortet blev afsluttet.

År for opmåling sluttet

År for opmåling af matrikelkortet. Hvis kortet er opmålt i flere etaper, er det afslutningen på sidste etape.

År for punktgrundlag

År hvor kortets punktgrundlag er skabt eller opdateret.

År for rettelse

År for opdatering af kortet med rettelser, typisk efter at kontrolmålinger er udført.

År for revision

År for revision af kortet. En revision er typisk en kvalitetskontrol.

År for revision af navne mm.

År for revision af bebyggelsesnavne og andre topografiske enkeltheder.

År for topografi

År hvor kortets topografiske elementer er kortlagt eller opdateret.

År for udarbejdelse

Året hvor udarbejdelsen blev afsluttet første gang.

År for udarbejdet materiale

Året hvor kortet blev færdigtegnet.

År for udgivelse

Det år kortet blev udgivet eller trykt.

År for udskiftning

År for udskiftningen af den pågældende landsby eller ejerlav.

År for udtegning

År for udtegning i 1:200000 på grundlag af skråfotografering.

År for vejdata

År hvor kortet er opdateret med vejdata.

Alternativ titel

En eventuel anden titel kortet kan have.

Arketype

Overordnet inddeling af kortværker på HistoriskeKort.dk.

Bemærkning

Yderligere kommentarer, fx vedr. fremstilling eller placering ved kendt gods eller lign.

Dåsenummer

Nummeret på dåsen, som indeholder billedets originalnegativ.

Dækningsområde

Geografisk område, som kortet dækker helt eller delvist.

Farveskalatype

Farveskema anvendt i det digitale billede, fx sort/hvid 8 bit.

Filnavn

Kortets filnavne.

Flyvehøjde

Flyvehøjden ved optagelsen af billedet.

Flyverute

Navnet på flyets flyverute. Der er optaget ét eller flere fotos pr flyverute.

Fotocenter X Koordinat

Geografisk koordinat for centrum af flyfoto. X-koordinaten.

Fotocenter Y Koordinat

Geografisk koordinat for centrum af flyfoto. Y-koordinaten.

Fotonummer

Fortløbende nummerering af flyfotos.

FotoID

Tidspunkt for optagelse af flyvefotoet.

Fotovinkel

Beskrivelse af vinkel mod jordoverfladen for flyfotografiet, fx lodfoto eller skråfoto.

Gældende fra

Starttid for kortets gyldighedsperiode.

Gældende til

Sluttid for kortets gyldighedsperiode.

Geometri

Det geografiske område, ofte en polygon, som kortet ligger indenfor. Angivet som Well Known Text.

KameraID

Kameratype eller identifikation af kameraet, der er anvendt til flyfotograferingen.

Kortart

Oplysninger vedr. produktionen af kortet, fx om det er aktivt, henlagt el.lign.

Kortbladnummer

Angivelse af geografisk område, fx indenfor kortbladsinddelingen eller ejerlav.

Kortdimensioner

Anvendes pt ikke.

Kortværk

Navnet på en logisk samling af skannede kort som kortet hører til, fx atlasblade.

Løbenummer

Nummer, som fx kan henvise til den gamle registrant.

Målestok

Størrelsesforholdet mellem landskabet og kortets repræsentation heraf.

Opmålt af

Navn på person der har opmålt og/eller tegnet kortet.

Original kortprojektion

Den projektion (afbildning af jorden på en plan flade) det oprindelige kort blev defineret i, fx GS for Generalstabens projektion.

Originale hjørnekoordinater

Kortets hjjørnekoordinater i den oprindelige kortprojektion.

PlanNr

Plannummer for matrikelkortet. Plannummer anvendes hvis kort over et ejerlav er fordelt på flere kortblade.

Producent

Navn på den organisation der har forestået flyfotograferingen.

Registrering fra

Angivelse af hvornår metadata er indlæst i databasen. Ikke relevant for kortbrugerer.

RytterdistriktID

Intern nummerering af Rytterdistriktskort.

Søområde

Angivelse af område.

Søregion

Inddeling brugt til sortering, fx Østersøen, Færøerne, Grønland eller Vestindien.

Stedbetegnelse

Kendt geografisk sted for at hjælpe, hvis titlen er et mindre kendt sted.

Stinavn

Angiver den fysiske placering af selve kortet.

Tegner

Navn på personen der har tegnet kortet, kortet kan være opmålt af en eller flere opmålere, evt. også af tegneren.

Titel

Titlen på kortet.

Udgiver

Navn på den organisation der har produceret kortet.

Udskiftet af

Navn på person der har forestået udskiftningen af en landsby eller ejerlav.

Unikt kortnavn

Det navn, som entydigt definerer kortet.

Version

Versionsnummer for kortet.

Bilag 3 – Kortværksbeskrivelser

Kort beskrivelse af kortværkerne udstillet på HistoriskeKort.dk, bemærk at ikke alle kortværker nødvendigvis er udstillet endnu.

Kortværksnavn

Beskrivelse

1-cm kort

Topografisk kortværk over Danmark. Udgivet i flere versioner fra 1957 til 2002 i målestoksforholdet 1:100000. Kortværket er produceret ved fotogrammetrisk udtegning baseret på flyfotos. Navnet ”1cm kort” stammer fra målestokken.

1-cm kort, forsvaret

Topografisk kortværk over Danmark produceret specifikt til forsvaret på grundlag af almindelige 1-cm kort.

2-cm kort

Topografisk kortværk over Danmark. Udgivet i flere versioner fra 1957 til 2002 i målestoksforholdet 1:50000. Kortværket er produceret ved fotogrammetrisk udtegning baseret på flyfotos. Navnet ”2cm kort” stammer fra målestokken.

2-cm kort, forsvaret

Topografisk kortværk over Danmark produceret specifikt til forsvaret på grundlag af almindelige 2-cm kort.

4-cm kort

Topografisk kortværk over Danmark. Udgivet i flere versioner fra 1957 til 2002 i målestoksforholdet 1:25000. Kortværket er produceret ved fotogrammetrisk udtegning baseret på flyfotos. Navnet ”4cm kort” stammer fra målestokken.

4-cm kort, forsvaret

Topografisk kortværk over Danmark produceret specifikt til forsvaret på grundlag af almindelige 4-cm kort.

Arkæologiske kort

Kort der viser placeringen af fortidsminder i det danske landsskab på baggrund af topografiske kort.

Atlasblade (1:40.000)

Topografisk kortværk over Danmark. Udgivet i mange udgaver fra 1870 til 1970 i målestoksforholdet 1:40000.

Atlasblade (1:80.000)

Topografisk kortværk over Danmark. Udgivet i mange udgaver fra 1870 til 1970 i målestoksforholdet 1:80000.

Atlasblade, kobberstik

Kobberstukent topografisk kortværk over Danmark. Udgivet i mange udgaver fra 1870 til 1970 i målestoksforholdet 1:40000.

Berggreens købstadskort, tegnede

Kort over danske købstæder (undtagen sønderjyske købstæder) i tegnet udgave. Kortene er produceret ved minorering og eventuelt sammensætning af original 1 kortene for købstædernes bygrunde. På kortene fremgår matrikulærinddeling, gadenavne, bebyggelser m.v.

Berggreens købstadskort, trykte

Kort over danske købstæder (undtagen sønderjyske købstæder) i trykt udgave.

Bornholmske atlasblade

Topografisk kortværk over Bornholm. Udgivet i mange udgaver fra 1870 til 1970. De bornholmske atlasblade har anderledes målestoksforhold end andre atlasblade.

Bykort

Topografiske kort over en række danske købstæder.

Bymålinger

Topografiske kort over danske byer tegnet og opdateret i perioden 1843-1903. Kortene er ø-kort. Kortene danner grundlag for Høje Målebordsblade og Atlasblade. Dækningsområdet er Danmark minus Sønderjylland.

Bymålinger, tillægsmålinger

Topografiske kort produceret som tillægsmålinger til Bymålinger.

De sønderjyske enklaver, fordeling af sprog

Kort der giver oversigt over dansk- og tysktalende områder i Sønderjylland.

DK flyfoto ruteoversigt 1961-1970

Flyruteoversigt fra dansk overflyvning i perioden 1961-1970.

DK flyfoto ruteoversigt 1970-2001

Flyruteoversigt fra dansk overflyvning i perioden 1970-2001.

DK flyfoto ruteoversigt Basic Cover 1945

Flyruteoversigt fra dansk overflyvning i 1945.

DK flyfoto ruteoversigt Basic Cover 1954

Flyruteoversigt fra dansk overflyvning i 1954.

Flyfoto 1940-60

Dansk Flyfoto optaget i perioden 1940-1960.

Flyfoto Basic Cover

Flyfotos over Danmark optaget af det engelske og ikke-danske militær i 1945 og 1954.

Flyfoto Forårsflyfoto

Flyfotos over Danmark optaget før løvspring.

Flyfoto Sommerflyfoto

Flyfotos over Danmark optaget efter løvspring.

FO 1:1.000.000

Topografiske kort over Færøerne fra perioden i størrelsesforholdet 1:1.000.000

FO 1:100.000

Topografiske kort over Færøerne fra perioden i størrelsesforholdet 1:100.000

FO 1:200.000

Topografiske kort over Færøerne fra perioden i størrelsesforholdet 1:200.000

FO 1:500.000

Topografiske kort over Færøerne fra perioden i størrelsesforholdet 1:500.000

FO diverse topografiske kort

Topografiske kort over Færøerne i diverse størrelseforhold.

FO flyfoto

Flyfoto over Færøerne.

FO flyfoto ruteoversigt

Flyruteoversigt over Færøerne.

FO første opmåling

Topografisk kortværk over færøerne fra perioden 1895-1899.

FO ICAO

ICAO Luftfartskort over Færøerne.

FO kortbladsinddeling

Kort over den færøske kortbladsindeling 2. og 3. udgave.

FO målebordsblade 1. udgave

Topografisk kortværk over Færøerne. Udgaver fra ca. 1901.

FO målebordsblade 2. udgave

Topografisk kortværk over Færøerne. Nye udgaver fra 1941.

FO målebordsblade 3. udgave

Topografisk kortværk over Færøerne. Nye udgaver fra 1987.

FO stednavnekort

Topografisk kortværk over Færøerne der angiver stednavnes områdeafgrænsing.

FO Søkort - Færøernes opmåling

Søkort over færøske farvande.

FO turistkort

Topografiske kort over udvalgte færøske egne med indtegnede vandreruter fra 1963.

FO, Rentegninger til 3.udgave målebordsblade

Topografiske kort over Færøerne. Kortene er lavet som rentegninger til 3. udgave af de færøske målebordsblade.

Foreløbige atlasblade

Topografisk kortværk over Danmark trykt mellem 1902 og 1904 i målestoksforholdet 1:40000.

Fredede bygninger

Kort over Danmark med angivelser af fredede bygninger eller byer med fredet bebyggelse.

Fyr

Tegninger af fyr og sømærker i områderne Danmark, Slesvig og Holsten

Gedde (København)

Kort over Københavns tolv kvarterer fra 1757 forfærdiget af Christian Gedde.

Generalkvartermesterstaben

Topografiske kort over Danmark tegnet i perioden 1808-1862. Kortenes dækningsområde er Sjælland, Lolland, Falster samt enkelte købstæder med garnisoner udenfor dette område.

Generalstabskort

Topografisk kortværk over Danmark udgivet i perioden 1843-1928. Generalstabskort er også en almindelig betegnelse for kort i 1:100.000.

Gentoftes udskiftning

Special kort der viser Gentoftes marker før og efter fælledsskabets ophævelse

GL 1:1.000.000 ICAO

ICAO luftfartskort over Grønland.

GL 1:10.000.000

Kort over Grønland med danske stedangivelser fra perioden 1937-1985.

GL 1:100.000

Topografiske kort over Grønland i størrelsesforholdet 1:100.000.

GL 1:2.000.000

Kort over Grønland der blandt andet angiver kolonier, handelssteder og beboelse. Kortene er fra perioden 1906-1969.

GL 1:2.500.000

Topografiske kort over Grønland fra 1963 og 1994.

GL 1:250.000

Topografisk kortværk over Grønland i størrelsesforholdet 1:250.000.

GL 1:5.000.000

Topografiske kort over Grønland fra perioden 1965-1982. Nogle kort indeholder kortbladsindelingen til det topografiske kortværk over Grønland i 1:250.000 (GL 1:250.000).

GL 1:50.000

Topografisk kortværk over Grønland fra perioden 1950-1993.

GL Administrative inddelinger

Kort over Grønland med angivelse af søgrænser fra 2009 og med angivelse landsrådskredse og kommunegrænser fra 1911.

GL Fangsthytter

Kort over dele af Grønland med angivelse af fangsthytter. Kortene indeholder håndskrevne noter om nogle fangsthytter.

GL Flyfoto 1:150.000

Flyfotos over Grønland optaget til kortlægning af Grønland.

GL flyfoto 1940-60

Grøndlandske flyfoto fra perioden 1940-1960.

GL flyfoto EGIG

Flyfotos over Grønland optaget i forbindelse med Expédition Glaciologique Internationale au Groenland.

GL flyfoto ruteoversigt

Flyruteoversigt over Grønland.

GL flyfoto ældre

Flyfotos optaget til kortlægning af Grønland i perioden 1932-1960. De ældste billeder er skråfotos,  hvor billeder efter anden verdenskrig er lodfoto.

GL kolonikort

Topografiske kort over byer og bygder på Grønland.

GL Kortbladsinddelinger

Kort over Grønland med diverse kortbladsinddelinger fra perioden 1934-1997.

GL Lauge Kochs grønlandskort i Haag

Topografisk kortværk over dele af Grønland. Brugt ved domstolen i Haag.

GL Lauge Kochs nordgrønlandskort

Topografisk kortværk over dele af Nordgrønland.

GL ortofotokort

Topografiske kort over Grønland på baggrund af ortofoto.

GL Sirius G500

Topografiske særkort over Siriuspatruljens område i Grøndland fra 1999.

GL Skærgårdskort

Kort over grønlandske skærgårde fra perioden 1949-1971.

GL topografiske kort produceret i USA

Topografiske kort over Grønland produceret i USA.

Gliemanns amtskort

Kortværk over danske amter fra perioden 1825-1895.

Grolau

Kort over de jyske heder tegnet i forbindelse med fastsætning af grænser mellem kongens og bøndernes jorder. Kortene viser primært topografi. Ja

Grundtakstkort

Kort med optegning af udvalgte købsteders grunde opmålt i perioden 1790 til 1856.

Grænsekort

Kort der dokumenterer landegrænsen mellem Slesvig og Sønderjylland

Grønlands geologi

Kort over Grønland der viser geologiske forhold.

Herredskort

Matrikulære kort der er skabt ved sammentegning af minorerede sognekort, der igen er formindskede udgaver af original 1 kortene.

Herredskort, diverse

Matrikulære kort med danske herreder fra perioden 1765-1785.

Holstein-Lauenburg i VIII blade

Topografiske kort over hertugdømmerne Holsten og Lauenborg udgivet i 8 blade.

ICAO

ICAO Luftfartskort fra 1953.

Indsøkort

Kort over danske søer fra perioden 1872-1997. Opmålinger foretaget af Geodætisk Institut og af landinspektør Thorkil Høy.

Jordbundskort

Kort over den danske jordbund fra 1935.

Konsumtionsgrænsekort

Kort over de danske købsteder fra starten af 1800-tallet. Kortene beskriver konsumtionsgrænsen, dvs. grænsen for købstadens skattepligtige område. Kortene er meget uegale i indhold og baserer sig på varierende kilder.

Kortbladsoversigter

Oversigtskort over forskellige danske kortbladsindellinger. Indeholder oversigter over høje- og lave Målebordblade og cm kortene.

København ajourførte matrikulære kort

Matrikelkort over København fra perioden 1689-1990

Københavns omegn (1:10.000, yngre udgave)

Topografiske kort over Københavns omegn fra 1876.

Københavns omegn (1:10.000, ældre udgave)

Topografiske kort over Københavns omegn fra 1848.

Københavns omegn (1:15.000)

Topografiske kort over Københavns omegn fra perioden 1936-1951.

Københavns omegn (1:17.500)

Topografiske kort over Københavns omegn fra perioden 1953-1968.

Københavns omegn (1:25.000, gammel udgave)

Topografiske kort over Københavns omegn fra perioden 1906-1907.

Københavns omegn (1:60.000)

Topografiske kort over Københavns omegn fra perioden 1828-1830.

Københavns omegn (fortrolige)

Topografiske kort over Københavns omegn. Kortene har været betragtet som fortrolige idet de viser militære anlæg.

Københavns omegn i VI blade

Disse kort dækker københavnsområdet fra Farum i nordvest til Hundige i sydvest. af anden halvdel af 1800-tallet. De findes i to udgaver,  trykt hhv. 1855-57 og 1877-80. Begge serier er baseret på opmålinger til målebordsblade og har mange af disses kvaliteter. De er væsentlige til en dækning trykt hhv. 1855-57 og 1877-80. Begge serier er baseret på opmålinger til målebordsblade og har mange af disses kvaliteter. De er væsentlige til en dækning af anden halvdel af 1800-tallet.

Landdomænekort

Matrikelkort over danske landdomæner fra perioden 1785-1921.

Landøkonomiske kort, Christianssæde

Kort over dele af Fuglse herred på Lolland.

Landøkonomiske kort, Randers Fjord

Kort over Randersfjord fra 1869.

Landøkonomiske kort, Reventlow

Kort over hovedgårdsjorder på Lolland.

Landøkonomiske kort, Skjern Å

Kort over Skjern Ås vanddistrikt fra 1848.

Landøkonomiske kort, Skjern Å (skuffe N)

Landøkonomiske kort indsamlet i forbindelse med landvinding fra området omkring Skjern Å.

Landøkonomiske kort, Sønderjylland

Kort over Sønderjylland.

Luftmeldekort

Oversigt over danske luftmeldestationer til observation af aeronautiske fartøjer.

Lægdinddelingskort

Administrativt kort. Kortene viser inddeling i danske Lægder – det vil militære udskrivningsområder.

Magelæg

Danske magelægskort udarbejdet i forbindelse med udskiftningen i slutningen af 1700-tallet. Kortene dokumenterer bytning af ejendom – som regel imellem landsbyer eller imellem landsby og hovedgård. Bytningen af jord var som regel med det.

Mansa

Topografiske kort over Danmark undtagen Sønderjylland lavet af J.H. Mansa (Ridder af Dannebrog). Kortene er udarbejdet på basis af Videnskabernes Selskabs kort og Minorerede sognekort,  suppleret med observationer og målinger i marken.

Matrikuleringen af de sønderjyske enklaver

Matrikelkort over Slesvig.

Mejer

Topografiske kort over Danmark af Johannes Mejer. Johannes Mejer stod for den første store opmåling af Danmark. Jylland, øerne og Skåne er kortlagt som småskalekort mens der for Sønderjylland findes storskalakort.

Målebordsblade, farvemønsterblade

Topografisk kortværk over Danmark der definerer farvelægningen for andre målebordsblade..

Målebordsblade, gradafdelte

Topografisk kortværk over Danmark. Udgivet i perioden 1866-1890, opmålt i perioden 1842-1888. De gradindelte målebordsblade er ældste generation de følger Flamsteds modificerede kegleprojektion.

Målebordsblade, høje

Topografisk kortværk over Danmark. Udgivet i perioden 1866-1899, opmålt i perioden 1842-1899. Kortværket dækker ikke Sønderjylland/Slesvig.

Målebordsblade, høje (fortrolige)

Topografisk kortværk over Vestvolden. Opmålt og udgivet i perioden 1898-1900. Disse kort var fortrolige da de viste visse militære anlæg.

Målebordsblade, lave

Topografisk kortværk over Danmark. Udgivet i flere versioner i perioden 1901-1971 (dog kun vedligeholdt sporadisk efter 1953). Kortværket er produceret ved målebord i marken – heraf navnet. Lamberts konform-koniske projektion.

Opmålingsdistrikter

Administrative oversigtskort der viser Danmarks inddeling i opmålingsdistrikter. Opmålingsdistrikterne følger generelt sognegrænserne, og anvendes til matriklen.

Original 1

Første generation af gældende danske matrikelkort udarbejdet i årene 1806-1822 – dog 1863-1880 i købstæderne. Kortet opdateredes løbende med matrikulære ændringer indtil kortet erstattedes af et Original 2 kort.

Original 2

Gældende danske matrikelkort, der opdateredes løbende med matrikulære ændringer. Kortene udarbejdet i perioden ca. 1860-1997.

Preussiske kort, diverse

Kort over Slesvig produceret af Preussen i perioden 1864-1920, da Slesvig var en del af Preussen

Preussiske målebordsblade

Kort over Slesvig produceret af Preussen i perioden 1864-1920, da Slesvig var en del af Preussen. Kortværket er produceret ved målebord i marken – heraf navnet. Preussische Polyederprojektion. Produceret af Königleche Preussische Landes-Aufnahme.

Prøvekort

Kort over Danmark lavet fra opmålinger produceret i forbindelse eksamener for landinspektørstuderende.

Rawert

Topografiske kort over Nordsjælland.

Rekognosceringer til generalstabskort

Undersøgelser i marken til topografiske kort.

Rekognosceringer til Slesvigs Fastland i VI blade

Forlæg til topografiske kort over Slesvig produceret 1850-1854.

Rets- og politikredse, amter, kommuner og regioner

Kort over danske Rets- og politikredse, amter, kommuner og regioner.

Rytterdistriktskort

De ældre rytterdistriktskort fra 1720’erne er topografiske kort over Danmark med angivelse af bebyggelse og i mindre grad arealanvendelse. Angivelse af ryttergårdene er vigtigste tema.

Signaturforklaringer, økonomiske kort

Kort med signaturforklaringener til økonomiske kort.

Skolekort

Kort produceret til skoleundervisning. Viser geologi, kulturhistorie, topografi mm. 

Skovdistriktskort

Administrative kort over danske skovdistrikter.

Slesvig, du Plats kort

Topografisk militært kort over Slesvig i målestokken 1:57.600. Kortværket er produceret i årene 1804-1805.

Slesvigs Fastland i VI blade

Topografisk kort over Slesvig produceret 1850-1854.

Sognekort

Matrikulære kort over Danmark der er skabt ved sammentegning og minorering af original 1 kortene, således at alle et sogns ejerlav ses på ét enkelt kort. Foruden de originale tegnede kort findes der trykte kort der i varierende grad er opdaterede.

Sogneskelskort, 4cm kort

Kort hvor danske sogneskel og ændringer i disse markeret på 4-cm kort.

Sogneskelskort, målebordsblade

Kort hvor danske sogneskel og ændringer i disse markeret på målebordsblade

Sterms pastoratkort

Kort dækkende de fleste sogne i københavnsområdet (ca. det tidligere HT-område). De er lavet af Severin Sterm på baggrund af sognekort suppleret med flere topografiske oplysninger.

Stormfloden 1872

Kort der dokumenterer oversvømmede områder m.v. ved stormfloden i 1872.

Stormfloden 1872 (sammentegninger)

Sammentegninger af de kort der dokumenterer oversvømmede områder m.v. ved stormfloden i 1872.

System 34/45

Inddeling og nummerering af matrikelkort i System 1934 og System 1945.

Topografiske kort 1:1.000.000

Danske topografiske kort dækkende hele landet fra perioden 1924-1963.

Topografiske kort 1:1.200.000

Danske topografiske kortværk fra perioden 1928-1969.

Topografiske kort 1:150.000

Danske topografiske kortværk fra perioden 1929-1941.

Topografiske kort 1:150.000 "nyt færdselskort"

Danske topografiske færdselskort fra perioden 1939-1970.

Topografiske kort 1:160.000

Danske topografiske kortvært fra perioden 1909-1929.

Topografiske kort 1:160.000 generalkort over Fyn og Sjælland

Topografiske generalkort over Fyn of Sjælland fra perioden 1869-1878.

Topografiske kort 1:160.000 generalkort over Jylland

Topografiske generalkort over Jylland fra perioden 1880-1881.

Topografiske kort 1:200.000

Danske topografiske kortværk fra perioden 1928-1969.

Topografiske kort 1:200.000 færdselskort

Danske topografiske færdselskort fra perioden 1987-2002.

Topografiske kort 1:200.000, forsvaret TN

Danske topografiske kortværk fra perioden 1900-2006. Kortværk fremstillet til brug for forsvaret.

Topografiske kort 1:250.000, forsvaret TFCL

Danske topografiske kortværk fra perioden 2001-2012. Kortværk fremstillet til brug for forsvaret.

Topografiske kort 1:300.000

Danske topografiske kortværk fra perioden 1950-1956.

Topografiske kort 1:300.000 autokort

Danske topografiske kortværk fra perioden 1933-1951. Autokort.

Topografiske kort 1:300.000 plakat

Plakat med topografisk kort dækkende Danmark fra 1989.

Topografiske kort 1:320.000

Danske topografiske kortværk fra perioden 1920-1945.

Topografiske kort 1:480.000

Dansk topografisk kort fra 1846.

Topografiske kort 1:500.000

Danske topografiske kort fra perioden 1924-2003.

Topografiske kort 1:500.000 "The World"

Danske topografiske kortværk fra perioden 1973-2007.

Topografiske kort 1:500.000, forsvaret

Danske topografiske kortværk fra perioden 2005-2007. Kortværk fremstillet til brug for forsvaret.

Topografiske kort 1:640.000

Dansk topografisk kort fra 1907.

Topografiske kort 1:750.000

Danske topografiske kort fra perioden 1931-1982.

Topografiske kort, diverse

Blandede topografiske kort over Danmark.

Topografiske kort, Gudenåen

Topografiske kort over arealerne langs Gudenåen.

Topografiske kort, Gudenåen (rentegninger)

Rentegninger af topografiske kort over arealerne langs Gudenåen.

Topografiske kort, Holstein-Lauenburg

Topografiske enkelkort over hertugdømmerne Holsten og Lauenborg.

Topografiske kort, Høje Møn

Topografiske kort over den østlige del af Møn.

Topografiske kort, Skjern og Omme Å

Topografiske kort over arealerne langs Skjern og Omme Åer.

Topografiske kort, Slesvig

Topografiske kort over Slesvig fra perioden 1825-1851.

Topografiske kort, særmålinger

Topografiske kort over særmålinger af dele af Jylland. Inddelt efter amter.

Topografiske kort, øresundsregionen

Topografiske kort over Øresundsregionen fra perioden 1999-2001.

Topografiske kort, Aarhus

Topografiske kort over Århus.

Trap, tegnede kort

Forarbejder til kort over danske købstæderne og deres landsogne produceret til Trap Danmarks 1. udgave. For de fleste købstæders vedkommende findes der separate kort for henholdsvis bygrundene og markjorderne.

Triangulationsnettet

Kort over Danmark med triangulationsnet fra 1939.

Turistkort

Topografiske kort over udvalgte danske områder, der udgivet i falsede udgaver henvendt til turister.

Udskiftningskort

Kort over Danmark produceret til jordfordeling i forbindelse med udskiftningen. Mange udskiftningskort er genanvendt som matrikelkort, og disse skal findes under Original 1. Dækningsområdet er som regel et ejerlav. og disse skal findes under Original 1.

Vandbygningskort (skuffe L)

Landøkonomiske kort over Danmark indsamlet i forbindelse med landvinding af Falster.

Vandbygningskort (skuffe M)

Landøkonomiske kort over Danmark indsamlet i forbindelse med landvinding Lammefjorden.

Varendorf

Topografiske kort over hertugdømmet Holsten. Fremstillet til militære formål.

Vejklassificering

Kort over danske landeveje, offentlige biveje og vandløb fra perioden 1936-1967.

Vejkort

Kort fremstillet i forbindelse med anlæg af de nye danske landeveje 1750-1820, gerne visende det gamle vejforløb.

Vestindien, topografiske kort

Topografiske kort over Vestindien fra perioden 1754-1934.

Videnskabenes Selskab, trigonometri

Arbejdstegninger produceret i forbindelse med produktionen af Videnskabernes Selskabs kort.

Videnskabernes Selskab

Topografisk kortværk udarbejdet og udgivet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i perioden 1766-1841.

Videnskabernes Selskab, koncept

Forlæg til de trykte Videnskabernes Selskabs kort. Kortene er i større målestok og indeholder flere topografiske landskabselementer.

Ældste originalkort

Kort indsamlet fra fx godser i forbindelse med matrikuleringen, men kortene har ikke fået status af officielle matrikelkort.